|
|
|
Årets tagentreprenør i Danmark år 2009
Billedtekst: Ulrik Hoffmann Sørensen, Eurotag Danmark A/S overrækker her "Den Gyldne Spartel" til Hans Rasmussen, Steen's Tagdækning ApS.
Steen's Tagdækning ApS. i Ringsted har netop fået overrakt en spartel, der absolut egner sig bedst på skrivebordet. Det er den såkaldte ”Gyldne spartel”, som firmaet er blevet tildelt af tagproduktfirmaet Eurotag Danmark A/S. Steen's Tagdækning ApS. er blevet udvalgt blandt 31 entreprenører i Danmark som årets TÆT TAG entreprenør år 2009. Valget er faldet på Steen's Tagdækning ApS. fordi firmaet, med stor entusiasme og kvalitetsbevidsthed, yder sine kunder en meget høj service. Eurotag Danmark A/S, der sælger og markedsfører kvalitetsproduktet Derbigum, udfører kvalitetskontrol af det færdige arbejde, når et tag er udført med Derbigum.
Tagproduktet Derbigum, som Steen's Tagdækning ApS. forhandler, udmærker sig ved at være fleksibelt og ekstremt modstandsdygtigt over for vejrliget. Det har en dokumenteret længere levetid end andre tagpap-produkter på det danske marked. Det er velegnet som tagdækningsmateriale på alle typer af bygninger, fra store virksomheder til sommerhuse og sikrer disse en ganske let og vedligeholdelsesfri tagdækning, som holder tæt, med garanti, uanset vejrligets påvirkninger. Læs mere om TÆT TAG Derbigum på www.derbigum.dk.
|
|